Opstarten og 20’erne
Foreningen er i 1917 startet som en fodboldklub af Kommunelærer Levring, der straks efter sin ansættelse i Birkerød begyndte at spille fodbold med drengene. Den endelige stiftelse af Skjold som forening fandt sted nogle år efter at Levring havde startet med at trille bold. Stiftelsen fandt sted i Foredragsforningens lokaler.
 
Skjolds allerførste bestyrelse bestod af navne der allerede dengang var kendte i byen, nemlig cykelhandler H. Hansen, sadelmager Andreasen, fabrikant Axel Lauersen og den gamle rentier Sv. Haurowitz der med stor begejstring og personlig indsats dannede basis for hvad der idag er ene af Nordsjællands største klubber.
 
I de første år af fodboldklubbens eksistens kunne elever fra kostskolen ikke opnå medlemsskab. Det handlede om arbejderklubben Skjolds opgør med, at fodboldsporten i 1800-tallet var forbeholdt borgerskabets sønner.
 
I begyndelsen spillede man på ”Fedtemors” bane ved Ebberød.
 
Den første fodboldbane lå hvor i dag man kan se Møllevangen og Søndervangens røde bygninger. Jorden hvorpå banen var anlagt var en del af det gamle teglværk, og omklædning fandt sted i teglværkets åbne lade, årlig leje var dengang 300,-. kr. pr år.

Foreningen blev først 7 år efter stiftelsen i stand til at anlægge et stadion.
 
I 1926 erhvervede klubben efter en husstandsindsamling et passende areal af Andreas Jensens gård matr. nr. 3 i Kajerød.  og den 5. maj 1929 kunne baneanlægget i Kajerød indvies.
 
Efter de 111 medlemmer med skovl og spade havde givet deres bidrag til færdiggørelsen af dette klubbens eget anlæg. I forbindelse med økonomien var det dengang nødvendigt at optage lån for at det kunne bære og det store beløb var dengang på ikke mindre end 12.349,-. Endvidere fik man hjælp i form af transport af den bortgravne jord af mejeriejer Henningsen, der også gav kærnemælk som forfriskning til de hårdtarbejdende skjoldere.
 
I ovenstående forbindelse kan det lige nævnes at den første fodboldkamp var mod Hørsholm og nederlaget var på ikke mindre end 1-22.
 
30’erne
Efter hvad det er muligt at oplyse gik selve sportsarbejdet i de efterfølgende år ikke så godt og i 1934 var foreningen tæt ved at blive opløst, men 2 af Skjolds første bestyrelsesmedlemmer sadelmager Andreasen og fabrikant Axel Laursen hjalp den på fode igen.
 
Skjold der gennem de første mange år førte en neutral tilværelse i de lavere rækker kom for første gang ind i annalerne da de i 1931, 14 år efter starten vandt B-rækken. Denne første spæde begyndelse var grundlaget for de mange sejre videre frem igennem tiderne. Materialet der er blevet gemt de mange år, kan nu komme frem og blive støvet af, og blive belyst på historisk vis.
 
Efter denne triumf i 1931, blev der desværre nogle år hvor Skjold forsvandt ud af billedet, selv om det blev til flere kredsmesterskaber før krigen. Efter besøg i den sjællandske mesterrække og A-rækken, røg holdet tilbage i B-rækken, hvorfra man så startede på en frisk. De første betydningsfulde resultater, der tegnede klubbens guldaldertid, var da holdet i 40erne spillede sig frem gennem mesterrækken og frem til Oprykningsrækken, da gav sejr og oprykning til Danmarksturneringens 3. division.
 
Det skal da også nævnes at ved foreningens 25 års jubilæum talte man allerede om en udvidelse af det bestående anlæg. Daværende sognerådsformand Johs. Christiansen eller som de fleste bedst kendte ham ”den store murer” talte pænt om foreningen og nævnte, at man i byplanlægningen også havde sportspladser for øje og at man stillede sig meget positivt med anlæg af en atletik- og løbebane, og at et samarbejde om dette vil være gavnligt for den ungdom der var Danmarks fremtid.
Samme år lykkedes det at få et kommunalt lån på 20.000 kr. til udvidelse af stadion og arbejdet med dette blev påbegyndt den 5. januar 1942.”
 
Den 4. juli 1944 blev det udvidede stadion i Kajerød indviet. Birkerød havde dengang 7.000 indbyggere og foreningen havde på dette tidspunkt 1.200 medlemmer hvoraf ca. halvdelen var aktive. Anlægssummen blev på 31.788,01 kr. Medlemmernes indsats var også denne gang med til at holde udgifterne nede, der blev bla. harpet 52 tons slagger og ca 30 kubikmeter muld til løbebanerne. Der var ved afslutningen blevet plads i overskud og her besluttede man at anlægge en udendørs gymnastikplads med redskaber hhv. en barre, en reck, en springgrav samt lidt hjælpemidler som håndstands- og balancebomme. Indvielsen blev markeret med en konkurence mellem Syd og Nordsjælland i atletik. Efter denne indvielse kunne man for alvor starte Skjolds storhedstid som herefter fulgte med mange flotte og repræsentative resultater.
 
40’erne
Efter at have vundet A-rækken i ’41 og ’42, gik holdet videre til Oprykningsrækken, hvor det første gang blev til en 3. plads, mens det lykkedes det andet år at klare oprykning til Mesterrækken, der var rækken lige under 3. division. I 1943-44 spillede holdet i Oprykningsrækken, og da talentet Helge Hjortdal kom til blev der for alvor gang i sagerne. Hans tilstedeværelse gav holdet det nøk der skulle til, før 3. divisi i on var en realitet. Kalifikationskampene til Divisionen er et kapitel for sig. Den første var mod Københavnerklubben B1908, og med en sejr på 1-0 var Skjold i finalen om den endelige oprykning. Finalemodstanderen var Herning. Herning, der var storfavorit til pladsen i 3. division, havde taget 5-600 tilskuere med fra det jydske - men ak det hjalp dem så lidt.
 
Stemning på Kajerød Stadion var der masser af til denne kamp. Starten på kampen var i et stille og roligt tempo, indtil man havde set hinanden lidt an. Herefter gik det slag i slag. Skjold foran med 1-0, udligning til 1-1, og ved denne stilling blev det spændende. Spillet vekslede frem og tilbage og kampen var lige. Skjold, der havde fordelen af hjemmebane løb da også med begge points, og dermed oprykningen til 3. division. Helge Hjortdal scorede alle Skjolds mål, og hans indsats blev der talt og skrevet meget om. 17-årig scorer hattrick osv. lød det i aviserne. Det var en dejlig dag da oprykningen var en kendsgerning.
 
Året i 3.division blev et år, der viste, at Skjold med lidt mere held i sprøjten kunne have klaret den, men det blev en returbillet til Sjællandsserien.
 
50’erne
Efter denne opblusningsperiode fulgte der en lang årrække, hvor holdet vandrede op og ned i tabellen uden at gøre noget særligt væsen af sig. Turneringen blev i disse årtier spillet med efterårsturneringen som første halvdel, og i foråret 1955 gjorde holdet så god figur, at de vandt serien. Denne sejr gjorde at holdet igen kunne komme i betragtning til 3. division.
 
Holdet skulle efter Sjællandsseriens mesterskab spille kvalifikationsturnering om at komme med i 3. division. Kampene blev en skuffelse for Skjolderne, og næsten lutter nederlag.
 
Allerede året efter lykkedes det igen at vinde Sjællandsserien med det samme mandskab, og endnu engang skulle der spilles kvalifikationsturnering. I denne turnering viste holdet, at de havde styrken - men ikke heldet - for at hente de sidste vog vigtige point til oprykning. Efter disse to succesfulde år, blev det til en lykketur i pokalturneringen, hvor der blev spillet godt og virkeligt inspireret fodbold. Turen til AGF skulle dog vise sig, at blive starten til lidt nedgang. AGF, der spillede som tophold i 1.division, var ikke til at hamle op med, og nederlaget på 0-6, kunne der ikke gøres meget ved. Aviserne havde meget ros til spillerne fra Skjold, der viste en kampgejst uden sidestykke.
 
1956-57 var årene, hvor der blev skiftet turneringsform, således at man afviklede turneringen som idag, med en forårs og en efterårsturnering. Denne sidste turnering inden omlægningen blev en lang og hård turnering, der bragte stillingen i Sjællandsserien ud i mange forskellige former. 33 kampe måtte der til, inden man var klar med det endelige resultat - hvilket gav Skjold en placering som nr. 8.
 
I 1957 skete der en del ændringer på 1.holdet hvilket betød at den ældre stamme måtte vige for yngre. Resultaterne i de efterfølgende år bar præg af denne mærkbare udskiftning. Ungdomsarbejdet tog til og materialet til de kommende seniorhold blve mere stabilt.
 
Ingen, der har spillet på det gamle stadion, vil nogensinde glemme den stemning, der var når et tusindtalligt fanatisk publikum kransede arenaen heppende på de lokale helte - alene banen og de lokalpatriotiske tilskuere var nok til at jage modstanderne langt bort eller ihvertfald give dem så mange nerver som de ikke altid nåede at overvinde før kampen var forbi.
 
Allerede i 1955 besluttede kommunen sig for at bygge nyt stadion på teglværksjordene syd for byen. Stadsingeniør Mygind Sørensen præsenterede forslaget om et stadionanlæg på Høfdevangen (nu Bistrupvej) til 3 mio. kr. beregnet på et indbyggertal på 30.000 på skjolds generalforsamling i marts 1955.
Stadsingeniøren var aftenens populæreste mand, da han fremlagde planerne for et anlæg med træningsbaner, opvisningsbane, håndboldbaner, atletikbaner, tennisbaner, klubhus og fritidsbad - ”en foranstaltning, der nok vil blive hilst med jubel af Birkerøds ungdom, der ikke er forvænt med adgang til badning”. Der skulle dog gå over 10 år før de smukke planer var virkeliggjort i fuldt omfang.
 
I efteråret 1957 kunne grusbanerne til træning tages i brug. Noget klubhus eller rum til omklædning var dog endnu ikke bygget, og opvisningsbanen med græs, der skulle tilsås i 1957 kunne ikke tages i brug de første par år. På et møde mellem Skjold, borgmesteren og stadsinspektøren i januar 1959 var man ikke kommet meget længere. Her diskuterede man imidlertid kommunens overtagelse af Skjolds gamle stadion i Kajerød. Skjolds formand redaktør Carl Ettrup var naturligt nok lidt tilbageholdende al den stund, at der endnu ikke var taget det første spadestik til omklædningsfaciliteter, håndboldbaner, eller svømmebad og bemærkede fornudftigvis at ”man kan ikke have et udendørs stadion uden tilstrækkelige omklædningsforhold”. Kommunen pressede dog på for købet af Kajerødanlægget og foreslog, at Skjold kunne beholde de n bagerste del, indtil det ny stadion stod færdigt. Mødet endte med en vedtagelse af Mygind Sørensens forslag til indretning af midlertidige omklædningsrum hvorefter Skjold - hårdt presset - gik med til at overdrage det gamle stadion til kommunen for 4.000 kr.
 
60’erne
I 60`erne tog begivenhederne fat i Skjold og man måtte med vemod og glæde lidt efter lidt tage afsked med det gamle stadion i Kajerød. Det nye stadion blev indviet i 1962, hvilket blev en klar forbedring af det kvalitetsmæssige vedr. baneforholdene - men vemodigt fordi vi fik mangel på den nære kontakt med publikum. I den første tid efter flytningen måtte omklædningen finde sted på det gamle stadion inden en terrapinbygning blev de første lokalefaciliteter på stadion ved Høfdevangen, som det hed dengang.
 
4. division
Frem til 1964 gik det altså støt frem og tilbage med det gode - som det mindre gode - men endelig i 1964 lykkedes det at komme frem til 4.division. Den 11.10 1964 lød avisoverskrifterne: Skjolds Sjællandsseriehold fik begge ben i 4.division. Holdet der på dette tidspunkt kun talte 3 af de gamle kæmper fr a50erne havde vist, at den ungdommelige linie kombineret med rutinerede folk var vejen frem mod en højere placering. Holdet der rykkede i 4. division bestod af: Harry Mathiesen, Poul Henrik Petersen, Jan Bay, Poul Erik Hermansen, Niels Erik Christensen, Erling Sund, Carl Johan Petersen, Helge Sterup, John Nielsen, Anders Jønsson og Mogens Larsen, træner på dette tidspunkt var Einar Nielsen, der var vendt tilbage fra flere års trænergerning i andre højere rangerede klubber.
 
Årene i 4.division (nu Danmarksserien) blev de år, hvor det nye stadion oplevede de mange tilskuere og den stemning der efterlyses i dag.
 
I Divisionen og Danmarksserien, sagde klubben også farvel til den spiller, der gennem hele Skjolds levetid, har spillet flest førsteholdskampe, nemlig Helge Sterup. Helge, der sammen med Thies var de folk, der var bærende i slutningen af halvtredserne, godt støttet af Carl Johan Petersen, gjorde Skjold til et solidt og frygtet mandskab og tilsammen havde de to spillere 785 kampe på klubbens førstehold.
 
Helge Sterup havde 453 kampe og Thies 332 kampe.
 
Helge debuterede i 1948 og Thies i 1950. Helge sluttede i 1966 og Thies året før. En saga i klubbens historie var til ende og nedgang fulgte i kølvandet i de kommende år. Det blev til nogle hurtige sæsoner i Sjællandsserien, serie 1 og til sidst i serie 2, hvor bøtten nu er ved at vende. Den indirekte årsag til denne markante nedgang må endnu engang tildeles den dårlige situation der opstår, når der skulle afløses i førsteholdstruppen.
 
Brøndby sender Birkerød ned i Serie 1
Året er 1969 og Birkerøds stolte fodboldhold ligger og roder rundt i bunden af Sjællandsserien. Meget bedre stod det ikke til i en anden forstadsklub, ”Brøndbyerne”, der sammen med ABs 2. hold lå i bunden af serien. I en af de sidste runder mødtes Birkerød og Brøndby på stadion i Birkerød. Men ak og vé. Birkerøds forsvarsspillere Mogens Larsen og Poul Erik Hermansen kludrede på skift med bolden 1. halvleg og så førte Brøndby 2-0, og da Birkerøds Jan Bay ikke kunne score på en åben chance i anden halvleg skulle det gå galt. Det endte 3-0 til Brøndby.”
 
70’erne
1969 Damarksserien
1970 Serie 1
1971 Serie 1
1972 Serie 1
1973 Serie 1
1974 Serie 2
1975 Serie 2
1976 Serie 2
1977 Serie 1 igen.
 
80’erne
To dage før kommunalvalget i 1981 præsterede boldklubben Skjold nemlig for første gang i klubbens historie at rykke op i Danmarks næstbedste fodboldrække, 2. division. Ikke mindre end syv fulde turistbusser fulgte fodboldholdet til Rødovre, hvor det afgørende slag stod mod Avarta søndag den 15. november 1981. Foran 1550 tilskuere vendte Birkerød-holdet et truende nederlag til en sejr på 3-2. Det betød at Skjold på seks år fra lavpunktet i Serie 2 var nået til 2. division.
 
Ved hjemkomsten til Birkerød blev spillerne hyldet på stadion, og borgmester Kalko holdt sin sidste tale som borgmester og lykønskede spillerne ”som har bragt byens navn på alle fodboldinteresseredes læber over det ganske land”.
 
I sin første kamp i 2. division, den 28. marts 1982 klarede Skjold uafgjort 1-1 mod traditionsklubben AB, og Finn Schmidt-Jensen scorede Birkerød-klubbens første divisionsmål. Enkelte sejre, men mest uafgjorte kampe bragte Skjold op i midten af rækken henover sommeren, men i efteråret tabte holdet pusten og klarede sig kun med nød og næppe fri af nedrykning. I løbet af året fandt i alt 35.689 tilskuere vej til Skjolds hjemme og udekampe. Den bedst besøgte kamp stod mod Frem foran 2.374 tilskuere.
 
Skjolds fastholdt sin position i 2. division i tre sæsoner frem til nedrykningen i november 1985, hvorefter man fra 1986 måtte tage til takke med en placering i 3. division øst.
 
90' erne
I efteråret 1993 var Skjold lige ved at rykke op i 3. division efter 14 sejre i træk, men tabte så den afgørende kamp til Haderslev med 0-2. Året efter kom de op , men efter kun to år rykkede de ud i 1996. Igen gik der to år før Skjold i 1998 atter var at finde i divisionerne og hen imod årtusindskiftet tilhørte Skjolds fodboldhold til hele byens glæde topholdene i 2. division, som nu var landets tredjebedste række.