Klubhus
SENESTE NYT - 15. maj 2021
Artikel i Rudersdal avis - Skjold Birkerød har nyt klubhus på tegnebrættet - besøg af borgmester Jens Ive
LÆS ARTIKEL HER
29. april 2021
Bestyrelsen har april måned haft besøg af alle politiske partier i Rudersdal, som er blevet præsenteret for klubbens planer og tanker for et kommende klubhus.
FRA BESTYRELSEN - April 2021
NYT KLUBHUS - JA TAK!!!
Vi er ambitiøse på vegne af de knap 1000 medlemmer, 100 trænere, forældretrænere, assistenter, ungtrænere, holdledere samt et hav af forældre og andre borgere, der udgør Skjold Birkerød Fodbold: Med en ny sportslig strategi frem til 2023 sætter vi en tyk streg under vores mission om at fremme fællesskab, glæde, sundhed og leg med og omkring fodbolden. En mission, der i Coronaens skygge synes mere relevant end nogensinde.
Men vi mangler et sted – et klubhus - der kan fungere som omdrejningspunkt for det fællesskab om fodbolden, vi så gerne vil fremme.
Birkerød Idrætscenter er lækkert, men det blev aldrig bygget færdig. Bag det flotte hvide moderne idrætscenter ligger en lav rød murstensbygning, der huser nedslidte omklædnings- og klubfaciliteter, der har fået lov at passe sig selv i alt for mange år.
Vi mangler et klubhus, sådan som vi tidligere har haft det både i det ’gamle’ idrætscenter og før det i Kajerød. Steder, der fungerede som fikspunkter for klub og borgeres fællesskaber. Et sådant sted bør tænkes ind i helhedsplanen for idrætscenteret, som Skjold Birkerød har foreslået, så området omkring stadion kan blive en endnu større betydning for livet i Birkerød.
Vi har længe arbejdet med idéer og planer for et klubhus til Skjold Birkerød Fodbold, og er glade for at kunne præsentere jer for visionen.
HVAD KAN JEG GØRE??
Vi får brug for masser at støtte og hjælp - måske kan du hjælpe i de forskellige faser, der er ved denne type projekt. Det kan være planlægning, fundraising, kommunikation eller andet.
Kontakt Mads Toft, Pernille Ramm eller Henrik Sloth fra Bestyrelsen - se kontaktoplysninger her