Menu

Thumbs up fra Radikale til klubhus

"Formålet er rigtig godt, behovet for et mødested for klubbens medlemmer er indlysende," lød det fra kommunalbestyrelsesmedlem for Radikale Venstre Jacob Netteberg, da han og partifælle, formand og Miljø og Teknik Court Møller, besøgte Birkerød Stadion for at se nærmere på klubbens nuværende sparsomme faciliteter og høre om drømmen om at kommunen kan stille et lån til et klubhus for medlemmerne i Skjold Birkerød. 

Begge var positivt stemt over for planerne, særligt bed Court Møller mærke i tankerne om, at det arkitektoniske udtryk skal stemme overens med det nuværende idrætscenter og øvrige planer for området. 
"Det er vigtigt at byggeriet tænkes ind i idrætscentrets arkitektoniske udtryk og aksen mellem Gymnasiet og bymidten. Der ligger et uudnyttet potentiale i at tænke området mellem Søholmskolen (matrikel Toftevang), idrætscentret og gymnasiet mere sammen. Et klubhus, der åbner op mellem skaterbane og stadion vil hjælpe med dette," sagde Court Møller. 
Formand Henrik Sloth (best), Jacob Netteberg (R), Court Møller (R) og Marianne Bindslev (best)
Luk