Menu

8. Kommunikation

Denne politik udgør fundamentet for al intern og ekstern kommunikation i klubben. Den skal sikre en målrettet og koordineret udbredelse af almen viden om klubben og dens aktiviteter via relevante personer og medier.

§1. Overordnede principper

  1. Klubben skal have en åben og respektfuld kommunikation og dialog med klubbens medlemmer og øvrige interessenter.
  2. Kommunikation i klubben skal understøtte klubbens mål, værdier og politikker samt være med til at sætte rammerne for sportslig høj faglig kvalitet samt et godt socialt fundament og netværk.
  3. Informationer på klubbens hjemmeside, klubbens kommunikation på sociale medier samt opslag i klubben skal være opdaterede, rettidige og troværdige.
  4. Det skal sikres, at information tilgår relevante interne parter før en bredere offentliggørelse
  5. Den enkelte leder tager personligt ansvar for, at fortrolig information ikke tilgår udenforstående.
  6. Klubbens ledere er forpligtet til at holde en fair og god omgangstone på og uden for banen også i forhold til modstandere, dommere og konkurrerende klubber.
  7. Konstruktiv kritik og nye ideer er altid meget velkomne, blot skal de(n) ansvarlige leder(e) orienteres såfremt disse fremsættes i klubbens medier (hjemmeside, Facebook, etc.) eller i offentlige medier.

§2. Intern kommunikation

  1. Klubbens medlemmer skal have mulighed for at opnå viden om klubbens aktiviteter m.v. ved hjælp af information i klubben, på træningsbanen, en opdateret hjemmeside samt løbende brug af sociale medier.
  2. Bestyrelsesmøder, afdelingsmøder, udvalgsmøder, og ledermøder skal understøtte klubbens informationsflow både horisontalt og vertikalt.
  3. Alle nye medlemmer (spiller og trænere) i klubben skal modtage en velkomstfolder/-mail, hvor det nye medlem (og forældre, hvis medlemmet er under 18 år) finder relevante informationer om klubben, og hvem man kan kontakte i tilfælde af spørgsmål og kommentarer.

§3. Ekstern kommunikation

  1. Klubben skal være synlige og skabe opmærksomhed om klubbens aktiviteter og seriøse arbejde med at optimere såvel på det sportsligt plan, som på de omkransende rammer og faciliteter.
  2. Generelle udtalelser om klubben samt klubbens sportslige visioner og ambitioner til medier og andre organisationer sker gennem klubbens formand eller en af bestyrelsen udpeget kommunikationsansvarlig.
  3. Klubbens ledere har bemyndigelse til at udtale sig vedrørende eget ansvarsområde, f.eks. som træner om eget holds præstationer i kamp.

§4. Form og indhold

  1. Ved al form for kommunikation – internt som eksternt, på hjemmeside, i emails, i foldere eller på sociale medier – skal der være tydelig afsender. Man skal ikke være i tvivl om afsender. F.eks. skal det tydeligt fremgå af opslag på Facebook, hvem der er afsender.
  2. Ved al form for kommunikation – internt som eksternt, på hjemmeside, i emails, i foldere eller på sociale medier – skal det tydeligt fremgå hvem informationen vedrører (hele klubben, trænere/ledere, afdeling, årgang, hold …)
  3. For at kommunikation kan være tydelig og konsistent, skal følgende betegnelser bruges når der henvises til aldersgrupper:
    1. Børn. Piger og drenge under 12 år betegnes "børnefodbold" (U5-U12). Hvis kommunikationen kun vedrører drenge eller piger, skal dette præciseres ved brug af betegnelserme ”børnefodbold (drenge)”, ”børnefodbold for drenge”, ”børnefodbold (piger)” eller ”børnefodbold for piger”.
    2. Ungdom. Piger og drenge over 12 år (U13-U19) betegnes "ungdomsfodbold". Hvis kommunikationen kun vedrører drenge eller piger, skal dette præciseres ved brug af betegnelserme ”ungdomsfodbold (drenge)”, ”drenge ungdom”, ”ungdomsfodbold (piger)” eller ”pige ungdom”.
    3. Senior. Ved henvisning til klubbens senior hold skal betegnelserne "herresenior" og "kvindesenior" benyttes, så der ikke er tvivl om hvilket hold der er tale om. Kun når der henvises til aldersgruppen uafhængigt af køn må betegnelsen "senior" benyttes,
    4.        
Luk