Bliv KampKlar til sæson 2017/2018

KampKlar gør det nemt for alle klubbens trænere, ledere og medlemmer at holde styr på holdenes aktivteter. Men det hjælper også klubbens administration med at holde styr på, hvilke spillere, der spiller på hvilke hold, ligesom klubbens hjemmeside trækker på oplysningerne fra KampKlar. Det er derfor af afgørende betydning, at alle hold/årgange benytter KampKlar, og at oplysningerne er opdaterede. Det er også vigtigt at holdene i KampKlar så vidt muligt genbruges/opdateres fra år til år -- dels af hensyn til holdenes historik, dels for at lette klubbens administration.
Ny årgangsbetegnelse
Holdets navn ændres ved at vælge holdet på mit.dbu.dk/KampKlar og derefter vælge Indstillinger > Holdstamdata og opdatere Holdnavn'et. Af hensyn til klubbens administration skal holdnavnet for ungdomshold indeholde både køn, U-betegnelse og årgang. Check også om der er valgt den korrekte Årgang.
Ny træner/leder
Hvis du har overtaget et hold fra en anden træner/leder, skal du bede den gamle træner eller en af de andre ledere omkring holdet om at tilføje dig til holdet som træner/leder i KampKlar. Dette gøres ved at vælge holdet på mit.dbu.dk/KampKlar og derefter vælge Indstillinger > Trænerteam.
Brug søgefunktionen nederst på siden til at finde den person, du vil tilføje til trænerteam'et og tryk derefter på det grønne (+) ud for personen. Herefter får du mulighed for at vælge hvilken funktion, personen skal have på holdet. Hvis personen ikke skal vises på spillernes KampKlar side (og heller ikke på klubbens hjemmeside), kan du markere personen som Skjult.
Hvis du ikke kan finde den nye træner/leder, så er det sikkert fordi personen endnu ikke er oprettet i klubbens administrative systemer. I så fald skal du kontakte klubbens kontor på kontor@skjold-fodbold.dk.
Turneringskampe
De nye turneringskampe tilføjes ved at vælge holdet på mit.dbu.dk/KampKlar og derefter vælge Indstillinger > Turneringshold. Brug Årgangsfilteret til at finde de relevante turneringshold, og tryk på det grønne (+) ud for hvert af de turneringer, holdet er tilmeldt -- typisk den alm. turnering og evt. pokalturneringen. Når turneringsholdet tilføjes, bliver kampene automatisk oprettet som aktiviteter.
HUSK at et turneringshold (f.eks. "Serie 2") kun kan tilføjes til et KampKlar hold, så tilføj kun de turneringer, dit hold rent faktisk deltager i.
HUSK også at spillerne først kan tilmelde sig kampene, når du har sat et flueben i Åben for tilmelding på aktiviteten: