Cheftræner Herre Senior 1

Efter et år på posten som cheftræner for Herre Senior 1 har Hasse Kuhn, grundet et øget arbejdspres og derfor færre timer til at varetage trænergerningen, valgt at opsige sin aftale med Skjold Birkerød.
”Hasse har opsagt sin stilling som cheftræner helt efter reglerne, og det har vi selvfølgelig taget til efterretning. Vi har kun godt at sige om det arbejde som Hasse har stået for i perioden. Hasse har ydet hårdt og kompetent arbejde fra dag 1, og været med til at løfte hele truppen og teamet omkring holdet.
Vi kommer til at savne ham, for udover at han har været dygtig i jobbet, så er han særdeles afholdt i af alle der har krydset hans vej i klubben bl.a. på grund af hans altid gode humør" udtaler Rasmus Kaas
Hasse Kuhn udtaler: ”Desværre er tiden ikke mere til Danmarksserie-bold, selvom lysten er der. Så derfor har jeg med en klump i halsen, været nødsaget til at stoppe som cheftræner for Skold Birkerød 31/12 2018, 1 år før kontrakt udløb. Jeg ønsker jer alle et stort pøj pøj med på vejen, og et kæmpe smil til livet. Ynwa – Hasse”
Elitechef Rasmus Kaas opsummerer: Vi er nu på markedet efter en ny cheftræner/ trænerteam som kan videreføre og udvikle på det store stykke arbejdet der er lagt de seneste sæsoner, og vi forventer at præsentere de kommende års trænerteam inden vi går på vinterpause. Vi har allerede haft de indledende snakke med et par særdeles spændende emner. Hasse efterlader et stort positivt aftryk i truppen og teamet omkring holdet. Han har bidraget med lige præcis det jeg håbede, og vi har bygget et særdeles stærkt fundament for fremtiden. Vi har 28 spillere i S1 truppen, som alle kan gå ind og bidrage, og vi mange spændende unge spillere på vej. Vi har en stærk træningskultur og lækre faciliteter og ikke mindst et meget stærkt team omkring truppen.
For mere info, ansøgning eller spørgsmål. Kontakt Rasmus Kaas – hrelite@skjold-fodbold.dk el. tlf. 22534560