Formanden hædret af DBU

Ved Skjold Birkerød Fodbold's 100 års jubilæum blev formand Ejvind Christensen hædret af DBU Sjælland for sit mangeårige virke som leder i Skjold Birkerød Fodbold.
Æresemblemet tildeles personer, som har gjort sig særligt fortjent ved deres virke inden for unionen eller dens klubber. For at opnå erhvervelse af æresemblemet må der i almindelighed være tale om, at vedkommende i en lang årrække og mindst 15 år har udført arbejde på bestyrelsesniveau i klubben eller andet væsentligt arbejde, som kan sidestilles hermed.
Ejvind Christensen har været formand for Skjold Birkerød Fodbold i foreløbig 17 år, og var inden da både leder i ungdomsafdelingen og spillende træner som senior.