Menu

Fornyelse af Kunststofbane 1

image
Ejvind P. Christensen
17. januar 2017 kl. 23:28

Dette er en af de nyheder, der bare gør det meget sjovere at være Formand for fodboldklubben.

Alle, der har trænet eller spillet kamp på Kunststofbane 1 de seneste år, har ved selvsyn kunnet konstatere, at den er slidt helt ned. En udskiftning af græstæppet på Kunst 1 har derfor længe været et meget stort ønske fra Klubbens side. Og nu har kommunen besluttet at det skal ske i 2017.

Processen har været lang. Jeg har gennem flere år påpeget problemerne med nedslidningen af Kunst 1 overfor kommunen. I første omgang var opgaven, at få udskiftningen af Kunst 1 på den meget lange liste af ønsker fra klubberne i kommunen. Efterfølgende har det handlet om at få udskiftningen rykket frem på listen, hvilket har krævet mange møder, emails og telefonsamtaler med administrationen i Kultur og Fritidsforvaltningen, og med politikerne i Kultur og Fritidsudvalget.

Dialogen har været konstruktiv, og alle har været meget lydhøre overfor problemet med den nedslidte Kunststofbane 1.

På klubbens vegne vil jeg gerne rette en stor tak til Kultur og Fritidsudvalget med formand Daniel Hansen i spidsen for at have prioriteret udskiftningen af Kunst 1 på Birkerød Stadion Vi glæder os til samarbejdet om etableringen af den nye bane og rigtig meget til indvielsen.

 

Med sportslig hilsen

Ejvind P. Christensen
Formand
Skjold Birkerød Fodbold

Luk