Historisk indrangering af klubbens ungdomshold??

DBU Sjælland har netop offentliggjort indrangeringen af ungdomsholdene i Fællesrækkerne til den kommende sæson - dvs. de bedste ungdomsrækker ØST for Storebælt (når vi ser bort fra rækkerne under DBU's licenssystem).
Efter sommer er vi indrangeret i følgende fællesrækker (ØST):
- U13 Drenge ØST, Pulje 2 og dermed rangeret blandt de bedste 16 hold øst for Storebælt
- U14 Drenge ØST 2, Pulje 2 og dermed rangeret blandt de 32 bedste hold øst for Storebælt
- U15 Drenge ØST 2, og dermed rangeret blandt de bedste 30 hold øst for Storebælt
- U16 Piger ØST 2 og dermed blandt de bedste 14 hold øst for Storebælt
- U17 Drenge ØST 2 og dermed blandt de 28 bedste hold øst for Storebælt - udenfor DBU's licens/prof system
- U19 Drenge ØST 2 og dermed blandt de 28 bedste hold øst for Storebælt - udenfor DBU's licens/prof system
Vi har frem til 12. juni at gøre indsigelser, og det er min vurdering, at vi måske skal overveje det for U19 drenge, hvor vi søgte om U19 Drenge ØST 1. Resten kan vi kun være tilfredse med, og derfor tror jeg godt jeg på vegne af Bestyrelsen kan sende en :-) da ovenstående er en af de bedste indrangeringer vi har set i mands minde eller måske den bedste nogensinde for vores ungdomsarbejde for de meste talentfulde fodboldspillere i klubben.
Bare 18 måneder efter vores strategiprojekt, "- en fodboldklub i udvikling", blev søsat har vi næsten ramt vores kvantitative målsætning for de mest talentfulde medlemmer (uddrag af strategiens målsætning for niveauer for klubbens bedste hold jvnf. "- en fodboldklub i udvikling"):
- Klubbens bedste ungdomshold spiller altid
- I bedste DBU ungdomsrække øst for Storebælt til og med U13 (både drenge og piger)
- I bedste DBU ungdomsrække øst for Storebælt for U14 piger og U15 piger
- Mindst i næstbedste DBU ungdomsrække øst for Storebælt for U14 drenge og U15 drenge
- I bedste DBU ungdomsrække udenfor licenssystemet for U17 og U19 (både drenge og piger)
- Klubbens bedste seniorhold er altid blandt de
- 32 bedste kvindehold i Danmark
- 60 bedste herrehold i Danmark
Tilllykke til de mange trænere og ledere, der har bidraget til denne flotte milepæl i klubbens 100 års jubilæumsår.
Du kan se indrangeringen her:
Ejvind Christensen
Formand