Menu

Kunststofbaner - Status

image
Bestyrelsen
27. oktober 2017 kl. 09:13

Mens vi venter på de miljø-tekniske krav og dermed en revideret projektplan for renovering af Kunst 1 på Birkerød Stadion (og 11M banen på Rudegård), så har fodboldklubberne i kommunen lavet en beregning af kunstbanebehovet anno 2017 og konkluderer, at der er underskud på det der svarer til mindst 3 11M baner i kommunen. Fodboldklubberne har fremsendt en udtalelse med motiveret beregning til kommunen, som er vedhæftet dette opslag. 

Behovsanalyse vedr. kunststofbaner i Rudersdal Kommune

For nærværende viser beregninger også at det underskud i kapacitet betyder at klubberne får tildelt ca 33% mindre træningstid end klubberne selv har beregnet som vinter normtal for udendørstræning. 

Vi har jo alle sammen mærket,  at vi må klemme os gevaldigt sammen for udendørs om vinteren, men det er første gang i historien, at der er beregnet en konkret kapacitetstal for kunstbanerne, og det er fodboldklubbernes mål at - på det grundlag - fortsætte dialogen med kommunen på forvaltning og politisk niveau for en konkretiseret plan ikke kun for omlægning af gamle kunstbaner, men at udvide antallet af kunstbaner

Luk