Et dyk ned i historien,

Her på siden, går vi i dybden med klubbens over 100 årige historie. I vil derfor opleve billeder og tekst, der viser hvordan vores klub, er oplevet- og fortalt af spillere, ledere og trænere mv. gennem årene.
Legende - Et ord der bliver brugt i flæng i disse tider, men hvem kan i virkeligheden kaldes legender i Skjold Birkerød regi ?
Her er to, som uden tvivl kandiderer kraftigt til titlen.
Helge Sterup og Harry Mathiesen- Om nogen, to ægte Skjold'ere.
Helge opnåede klubrekorden på førsteholdet i den 20 år lange karriere på det bedste klubhold, en rekord der ikke endnu er overgået af nogen. Da den aktive del af livet på banen var forbi, var den sindige Sterup klar til at udøve en mangeårig ledergerning.
Harry Mathiesen huskes som en af sin tids absolut farligste angribere, og som Helge brugte Harry også, efter tiden som spiller, mange år i og omkring Skjold efterfølgende.
Helge, der sammen med "Thies" var de folk, der var bærende i slutningen af halvtredserne, godt støttet af Carl Johan Petersen, gjorde Skjold til et solidt og frygtet mandskab og tilsammen havde de to spillere 785 kampe på klubbens førstehold.
Helge Sterup havde 453 kampe og Thies 332 kampe.
Helge debuterede i 1948 og Thies i 1950. Helge sluttede i 1966 og Thies året før