Skjold Birkerød er blevet Get Movin’ klub!

Skjold Birkerød er blevet en stolt Get Movin’ klub!
Skjold Birkerød tager endnu et vigtigt skridt i arbejdet med at styrke pige- og kvindefodbolden ved at tilslutte sig DBU’s Get Movin’-program. Initiativet fokuserer på at skabe ligeværd og øge spilleglæden for piger og kvinder i fodboldfællesskaberne ved at nedbryde kønsstereotype fordomme og tilbyde inspirerende rammer for udvikling.
Som Get Movin’-klub vil Skjold Birkerød få adgang til støtte, rådgivning og ressourcer fra DBU Bredde, der skal hjælpe med at rekruttere flere pigespillere og skabe stærkere fodboldfællesskaber. Programmet omfatter blandt andet uddannelse af kvindelige trænere og dommere, samt et ambassadørkorps af rollemodeller, der viser, at fodbold er for alle. Desuden er samarbejde med skoler og SFO’er en central del af indsatsen for at inspirere endnu flere piger til at tage del i sporten
Vi glæder os til at se, hvordan dette initiativ vil bidrage til at udvikle klubbens pige- og kvindeafdeling og skabe nye muligheder for unge fodboldspillere i lokalområdet.
Sammen skaber vi fremtidens fodbold!
For mere information om Get Movin’, kan du læse videre her: DBU Get Movin'
.