Menu

Knebent Birkerød nederlag i Fredensborg.

image Birkerød havde godt styr på topholdet fra Fredensborg – men tabte 0-1.
13. maj 2024 kl. 14:49

Det var forårets sværeste hurdle som ventede, da senior 1 drog mod Fredensborg, for at møde rækkens ubestridte tophold, som stort set gennem hele turneringen, har indtaget rækkens 1.plads, og da også i sidste ende er favoritten, til at nappe den enlige sikre opryknings plads til danmarksserien. Med bare to nederlag, i sæsonens 20 kampe, og ubesejret på hjemmebanen, hvor holdet scorer 4 mål i snit, ventede der Birkerød en virkelig svær opgave, som man kun kunne overraske i. Fredensborg kom dog fra et friskt 0-1 nederlag til Avedøre, så måske kunne de overraskes på ny.

Det var hvad som ventede et Birkerød mandskab, som selv havde gjort det over forventning i dette forår, og nu kom på prøve, mod rækkens formentlig bedste mandskab fra Fredensborg, som igennem foråret havde døjet med en del skader, og kun med hiv og sving, havde hevet smalle sejre hjem. Sådan gik det også denne fine forårsdag, hvor kampen var flyttet fra opvisning banen, til en afsides græsbane, hvor hjemmeholdet lige akkurat sejrede med 1-0, i en jævnbyrdig kamp, som Birkerød havde stor ære af, og havde fortjent point i. Et ærgerligt kontroversielt sejrsmål, som lugtede fælt af offside, og som sandsynligvis ikke havde overlevet et VAR check, afgjorde den helt lige fodboldkamp.

Et Birkerød mandskab, som i forhold til sidst, var uden de skadede forsvarsspillere, Mickey og ”Sylle”, og som stillede i ny forsvarsformation, med Seth på backen, og Mads Serop, som central forsvarer, sammen med Christopher. Et forsvar som fungerede upåklageligt, og ikke gav mange chancer væk, hvilket passede målmand Frederik godt, som havde forbavsende lidt at lave, mod et hold, som trods alt havde scoret 70 mål, inden kampen.

Efter en forsigtig start på opgøret, markerer samtlige Fredensborg spillere for mål efter 13 minutters spil, da en hjørnesparksbold til feltet, lige nøjagtig holdes ude af målmand Frederik, som med en hurtig og flot refleks redder bolden på selve målstregen. Ingen scoring her, heller ikke ifølge linjedommeren. 2 minutter senere, er det Birkerød som er farlige i modsatte felt, med et godt forsøg, hvor bolden til sidst lander hos Frederik, som med ryggen mod målet, åbenlyst sparkes ned bagfra, til noget som lignede et soleklart straffespark, men desværre ikke ifølge dagens dommer Morten Christoffersen.

Midt i halvlegen er hjemmeholdet tæt på at bringe sig i front, efter et hjørnespark, men Seth er hurtig, og redder afslutningen på målstregen. Hele tiden bider udeholdet godt fra sig, hvor altid udfordrende August på venstrekanten, får sendt et godt indlæg til feltet, som Frederik header lige over sammenføjningen. Birkerød med gode pasninger, som det klart bedst spillende fodboldhold, som kommer godt over kanterne, over for et hjemmehold, som spiller direkte med lange violiner frem ad banen. Da den halve time rundes, nyt hjørnespark til Fredensborg, hvor de gul/sorte er heldige, da en afslutning efterfølgende træffer overliggeren, men hvor det hele dog ender i en offside kendelse.

Også Birkerød er farlige på sine hjørnespark, hvor August fremtvinger et af slagsen, som Nikolaj sender til feltet, hvor Serop header lige over kassen. Et godt organiseret og kæmpende Birkerød mandskab, har godt styr på sin overraskende passive modstander, hvor Christoffer i slutningen af halvlegen ser gult, og 10 minutter i skammekrogen. En helt hen i vejret kendelse, da der først laves en stort frispark på ”Chris”, som efterfølgende får revet sin modstander omkuld. Her skulle der have været gult til begge spillere, eller ingenting. 0-0 ved pausen, hvor udeholdet fra Birkerød, var mest seværdige at kikke på.

Hjemmeholdet kommer bedst ud til den nye halvleg, med en hurtig hovedstødschance, som heades lige forbi Birkerød målet, men ellers sker der ikke det store, før kampuret siger 60, hvor Fredensborg smækker en lang bold op over venstrekanten, hvor linjedommeren desværre ikke er fulgt med ned ad linjen, til at se at hjemmeholdets grønne spiller i tydelig offside position. Den fri spiller kan løbe mod målet, hvor den udfarende og chanceløse Birkerød keeper passeres med et fladt skud under sig, til kampens enlige scoring. Offside, hvad det lignede, eller ej, ærgerligt for et Birkerød mandskab, at tabe på en tvivlsom scoring, i en kamp, man ellers kunne være sluppet rigtig godt fra.

Birkerød er tæt på at svare igen straks efter, da Nikolaj ”Hof” sparker et hjørnespark i hovedet på Christopher, som header lige over målet. Den seance gentager sig 10 minutter senere, Fjorting hjørnespark, og igen et Christopher hovedstød over mål. Fredensborg er tilfreds med sin føring, og vil/kan ikke mere, over for en solid Birkerød defensiv, hvor Birkerød i modsatte ende, aldrig i denne kamp, får sat den helt afgørende målchance ind, hvor ”Basse” i slutsekunderne også lige header et forsøg over målet, efter endnu et Nikolaj indlæg.

Det bedst spillende fodboldhold fra Birkerød, taber 0-1, efter en absolut godkendt indsats, hvor man spillede lige op, mod rækkens kommende vindere fra Fredensborg, som i øvrigt havde den tidligere superliga profil Nicolai Geertsen i sin start formation. Hjemvendt til barndomsklubben, som søn af den tidligere trænerlegende i Birkerød, Egon Geertsen, og selvfølgelig med farmands gamle rygnummer 14, på trøjen. BF. Birkerød fanklub.   

Next up: fredag 17.5-24 kl.18.30 på Avedøre stadion mod Avedøre IF.

SS1: lørdag 11.5-24 kl.13.00 i Fredensborg: Fredensborg BI – Birkerød = 1-0 (0-0)

Kampen i tal: 1-0 (60). Birkerød advarsel: Christopher Nejstgaard (44). Tilskuere: 80.

BIRKERØD: Frederik Høyer Hansen / Seth Frederiksen (71.Nichlas Dissing, debutant) – Mads Nanni Serop – Christopher Nejstgaard – August Steenshard Damm / Sefa Taspinar (56.Benjamin Fjorting Grealish) - Alexander Stjernegaard – Jakob Sten Madsen (A) – Frederik Thoning Hofland – Nikolaj Hofland / Sebastian Nejstgaard (66.Magnus Lund Larsen, debutant)

 
Luk