Menu

Birkerød kollaps på hjemmebanen.

image Birkerøds målscorer Nikolaj "Hof" - her i yngre udgave - i en kamp mod Avedøre. Arkivfoto.
07. april 2025 kl. 08:58

Birkerød kollaps på hjemmebanen.

Årets første græskamp på Birkerød stadion, forløb ikke lige præcis, som man måske havde troet og håbet på. Gæsterne fra Gladsaxe, som stadig ynder at kalde sig Værebro, udspillede i perioder rækkens tophold nærmest på kryds og tværs, og vandt med tenniscifrene 6-1. En helt fortjent sejr, om end rigelig stor, mod et Birkerød mandskab, som på det noget ujævne græstæppe, slet ikke fandt fodfæste, og spillede sæsonens dårligste kamp, hvilket må have fået træner Lunds panderynker til at vokse gevaldigt. Sådanne uforklarlige kollaps, sker fra tid til anden for alle fodboldhold, hvor det vigtigste fremadrettet nu må være at få talt tingende ordentlig igennem, og komme stærkt videre ud til næste uges Ølstykke opgør, og vise at snitteren forhåbentlig bare var en enlig svale.

Birkerød startede ellers kampen fint, med et par nærgående forsøg, hvor Lars er tæt på at overliste den tidligere Birkerød keeper Ovays Azizi, og kommer da også i front, da Nikolaj sendes afsted med en stikning, hvor han med god fysik og hurtighed, vrister sin direkte modstander af, runder den udfarende keeper, og scorer hårdt fra den ellers spidse vinkel. Flot scoring af ”Hof”, som kampen igennem, nærmest var eneste reelle udfordrer mod Gladsaxe målet, men som i den grad savnede yderligere offensiv hjælp, fra sine medspillere. 1-0.

Omkring kampens 20’minut, indtræffer episoden, som giver kampen et vendepunkt, som hjemmeholdet aldrig rigtig kommer sig over. Midt i banen får en Gladsaxe spiller, med et par Birkerød spillere hængende på hver sin side, frit løb mod målet, hvor Frederik kommer farende ud af sit mål, og ramler sammen med sin modstander på kanten af straffesparksfeltet. Klodset så det ud, og dagens svenske udvekslings dommer, takserer da også forseelsen til et straffespark, og gult kort, til Birkerød keeperen. ”Sylle”, skiftes ind, og skal agere keeper de næste 10 minutter, hvor han chanceløs passeres 2 gange, først på straffesparket af André Riel, og 7 minutter senere af samme spiller, da Kim Aabech med flødefoden, lægger et perfekt hjørnespark over i bagrummet, mod bageste stolpe, hvor André Riel når højest og scorer på hovedstød. En halv time spillet, og Birkerød bagud på 2 dødbolde, de eneste chancer Gladsaxe reelt havde haft, og de episoder kom hjemmeholdet sig som sagt aldrig over.

Med Frederik tilbage i målet, sker der ikke alverden mere i den 6 minutters forlængede halvleg, end en del gode aktioner fra Hofland på venstrekanten, som fører til et godt langskuds forsøg af Twile, som Azizi redder, men ellers savnede man folk i feltet på ”Hofs” udfordringer. Birkerød bagud 1-2 ved halvtid, som man sagtens kan komme tilbage på, over for sin ikke specielt skræmmende modstander.

Fra 2.halvlegs start kommer Bagger og tilbagevendte Seth på banen, men Birkerøds mareridts lørdag fortsætter, da Marcus retter et forholdsvis ufarligt Andrè Riel indlæg af, en bold som snyder Frederik målmand totalt, og går i mål i nærmeste hjørne. 1-3. Uheldene fortsætter kort efter, da Villads må udenfor i 10 minutter, og i den periode scorer det effektive udehold igen, da en sløj Frederik igangsætning i målet, hurtigt giver en Gladsaxe chance, og hvem andre end den tidligere superligaspiller Andrè Riel udnytter det, da han med et flot spark fra venstrekanten, scorer hårdt i målets længste hjørne. 1-4.

66 minutter er spillet, da Birkerød får halvlegens første chance, et Heise skud udefra, som dog ikke volder målmand Azizi de store problemer. Hvor man 6 minutter senere dog burde have reduceret, da et hjørnespark rammer Østerby lige i knolden, men ”Øster” header forbi målet, på den store åbne chance. Intet lykkedes for hjemmeholdet, på en kollektiv offday, hvor endnu et Gladsaxe indlæg fra venstre, ikke afvises af Birkerød defensiven, og 1-5 ved Daniel Stückler. Birkerød har ingen modsvar, denne halvkolde forårslørdag, og Gladsaxe gør tabercifrene endnu grimmere, i slutningen af opgøret, med hurtigt kontraspil, over for et Birkerød forsvar sprængt i atomer, og en let scoring af Oscar Jones, kan fuldende Gladsaxes store lørdag, og cementere Birkerøds sløje. 1-6.

Rækkens tophold fra Birkerød taber sæsonens første hjemmekamp, i en kamp hvor tingene barer ikke kører, og modstanderen er kynisk og skarp, til at udnytte hjemmeholdets fejl. Hertil bare at sige, op på hesten igen, en ny kamp venter forude, hvor andre resultater heldigvis flaskede sig, og ud over at målscoren fik et hak i tuden, er man stadig på toppen af sjællandsseriens pulje 1. BF. Birkerød fanklub.    

Next up: lørdag 12.4-25 kl.12.00 på Birkerød stadion mod Ølstykke.

SS1: lørdag 5.4 kl.12.00 på Birkerød stadion: Birkerød – Gladsaxe = 1-6 (1-2)

Kampen i tal: 1-0 Nikolaj Hofland (14) / 1-1 André Riel (23, straffespark) / 1-2 André Riel (30) / 1-3 Marcus Cartey (53, selvmål) / 1-4 André Riel (64) / 1-5 Daniel Stückler (78) / 1-6 Oscar Jones (88). Birkerød advarsler: Frederik Hansen (21) / Villads Beierholm (55). Tilskuere: ca.100.

BIRKERØD: Frederik Høyer Hansen / Jes Broby Tinghuus Petersen – Marcus Birch Cartey – Villads Beierholm – Christopher Nejstgaard / Jacob Østerby (45.Seth Leight Frederiksen) / Victor Harboe Olsen (45.Mads Hirsvang Bagger) – Lars Twile Torp (21.Sylvester Lundberg Jakob Sten Madsen (A) – Nikolaj Thoning Hofland / Frederik Banke Heise.

Luk