Birkerød sejrede i regnvejret

Så var det igen tid til hjemmekamp, da Roskilde KFUM gæstede Birkerød stadion. Vejrguderne var som så mange gange før i denne sommer, i ondt lune, da en silende regn fra start til slut, prægede begivenhederne, og selvsagt vanskeliggjorde dagens arbejde for aktørerne. Nu er det ellers yderst sjældent et sådant tisse vejr, når senior 1 spiller hjemme, det ved en lille del af den faste fanskare alt om, da man sjældent er nødt til at fravælge den gode udsigtsplads på "højen", frem for den mindre attraktive tribune, med det dårligere udsyn.
Denne dag var alt imidlertid stuvet sammen under tribunen, på nær en enkelt sjæl, der iført alskens regntøj, var bænket på "højen". Var man, som journalist Dalsgaard fra amtsavisen, ikke på plads til tiden, gik man glip af kampens afgørende moment, der allerede indtræf inden stadion uret havde rundet de 2 minutter. En aflevering op midt i banen, snittes ved midterlinjen, videre ad Joakim Dam, til en perfekt løbende Weibel, som kommer helt fri med målmand Lyster, og med en sikker flad og hård scoring, afgør Frederik som så mange gange før, en fodboldkamp, i Birkerød favør, med sit mål nummer 44 i landets smukkeste klubtrøje.
Så tænkte man straks, at dette sagtens kunne blive en livlig og målrig affære, da Roskilde mandskabet kom med rækkens mest gavmilde forsvar, men også selv forstod at score. Sådan skulle det imidlertid ikke spænde an, for trods det våde underlag, som tit kan udløse masser af tilfældigheder, blev det til en ganske chancefattig kamp, hvor masser af fight og løb af det gul/sorte hjemmehold, gjorde den smalle sejr helt fortjent.
I forhold til sidste uges kamp i Vanløse, var der måske på grund af den mindre gode præstation, skiftet ud på 4 pladser i startformationen, men alligevel, lidt af en luksus hovedpine for trænerne, at have så mange kvalificerede spillere, hvor der også denne regntunge eftermiddag, var et glædeligt gensyn med Magnus Hejbøl, som sæson debuterede. Alle spillere bliver der brug for undervejs i sæsonen, hvor der samtidig blev stillet med et stærkt senior 2 mandskab, som kravlede helt til tops i serie 2, med en suveræn 5-1 sejr i Hørsholm. Absolut lys forude, for 100 års fødselslaren, hvor der kun er grund til masser af optimisme fremadrettet.
Birkerød kommer som sagt stærkt fra start mod Roskilde KFUM, og efter det tidlige førings mål, fortsætter dominansen mod Roskilde målet de næste 15-20 minutter, uden det fører til noget der ligner målchancer. KFUM'erne, har nok at gøre med at skærme af for egen kasse, og når de endelig vover sig frem, foregår det med hurtige kontraer, som også opstår efter Birkerød boldtab. Birkerød prøver sig også af med lange fremlægninger, mest over højrekanten, men besynderligt nok, dømmes flere af disse offside, af linjedommeren på udskiftningssiden, selv om det var tydeligt for enhver, at løbene var taget på de rigtige tidspunkter.
Da den halve time rundes, burde hjemmeholdet have haft et straffespark, da en af disse lange fremlægninger på højrekanten, får lov at passere, til Alejandro, som kommer ind i feltet, men ikke når at slå sin aflevering, da han trykkes ned i ryggen bagfra. Desværre ingen kendelse fra hverken dommer eller linjedommer, på noget der lignede en kriminel handling. Roskilde kommer mere på spil og bold halvlegen ud, men ud over et hurtigt angreb, som afsluttes med skud, som Jonas kommer fint ned og redder, ingen farlighed, og 1-0 til Birkerød ved pause.
Tendenserne forsætter i den nye halvleg, med masser af fight, og også en hel del spil, hvor bolden er langt væk fra de felter, hvor der som oftest scores de fleste mål i fodboldens verden. Når chancerne er små i en fodboldkamp, er det jo altid godt at være i front, og en hårdt arbejdende Birkerød midtbane, foran en stærk defensiv, hvor tilbagevendte og solidt spillende Jonas Jakobsen, som vinder af mange luft dueller, er medvirkende til at udeholdets tilfældigheder aldrig bliver helt farlige.
Birkerød formår heller ej at blive farlige foran modstander målet, og man skal helt hen til kampens 74.minut, før den store målchance indtræffer, og det til udeholdet. Som angriber over venstrekanten, og får slået det flade indlæg til feltet, helt tæt på målmand Jonas, som ikke får greb på bolden i første omgang, som lander for fødderne af en Roskilde spiller, som afslutter prompte, men en super refleks af Birkerød keeperen afværger situationen. Det var udlignings chancen til KFUM, som trods sin del af spillet i det sidste kvarter ikke blev yderligere farlige.
Birkerød derimod blomstrer op i slutfasen, hvor der kommer tryk på KFUM målet, med flere lige ved og næsten "skydetelt" situationer, som med lidt kontra held kunne være blevet helt kampafgørende. Hjemmeholdet spiller en disciplineret kamp helt til ende, og formår at holde udeholdet fra nævneværdige chancer i alle kampens minutter, hvilket berettiger den fuldt fortjente tredje hjemmesejr i streg. Næste uge går turen til Nymosen, en sted de 2 herrer trænere kender alt til. BF - Birkerød fanklub.
Kampen i tal: 1-0 Frederik Weibel (2) Birkerød advarsel: Frederik Madsen (44) Tilskuere: 110.
BIRKERØD: Jonas Rasmussen / Mickey Fagerlind Nielsen (A) - Jonas Jakobsen - Thomas Høegh / Morten Rønne - Jonas Jørgensen - Frederik Madsen - Oscar Hartkopf (75.Magnus Hejbøl) - Joakim Dam (66.Alexander Augustesen) / Alejandro Maillet Tapias (86.Christian Schulze)- Frederik Weibel.