Fort Birkerød faldt

Så gik den ikke længere. 9 hjemmekampe af indeværende sæson skulle der spilles, før det lykkedes for en modstander, at nappe alle 3 point på Birkerød stadion. Bastionen faldt, da topholdet GVI kikkede forbi, og vandt med 2-0. Ikke ufortjent, men heller ej specielt fortjent som sådan, da Gentofte mandskabet langt fra spillede som et tophold, snarere tværtimod. Hvis hjemmeholdet samtidig havde undgået, at være i gavehumør, og servere begge GVI's scoringer, på et sølvfad, kunne der spekuleres i, om der overhovedet var blevet scoret i den fodboldkamp.
For det var en uendelig sløj en af slagsen, fra begge sider, som Birkerød ikke regnede med at få point i, da tankerne åbenbart gik mere i, at få point/vinde næste hjemmekamp mod Avedøre. Fint nok, når det nu engang gælder om, at sikre sig en ny sæson i Danmarksserien, men når man med selvsyn kunne konstatere, at GVI var et svagt tophold, kunne man sgu' sagtens havde fået mere ud af det, også uden de skadede stamspillere. At holdet ingen tro, havde på point fra start, lyder som en underlig udmelding, da man vel altid skal jagte sejr i alle fodboldkampe, specielt i en række, hvor forskellen ikke er alverden.
At Birkerød er svækket, i forhold til efterårets hold ved alle, og at man skal være glad for de point, som blev samlet ind før jul, ved alle også, men med de evigt løbende Frederik Madsen og Magnus Hejbøl, bør man få mere ud af kombinationerne spillerne imellem, hvor for få byder sig til som boldmodtagere, hvilket igen koster hurtige bold tab, når kuglen endelig er blevet erobret. Som største fan af Birkerød senior 1, gennem en halv menneskealder, er dette ikke en kritik, blot en konstatering, hvor jeg selv som både spiller og træner, kender en hel del til fodboldens indre problematik, både af den ene og den anden slags.
Efter 3-3 i efterårets kamp i Nymosen, hvor målmand Gram udlignede på hovedstød i overtiden, var det nuværende tophold fra GVI, selvfølgelig aftenens favorit, på et Birkerød stadion, som langt fra er så plant, som det ser ud til på afstand. Favoritter eller ej, fodboldsejre bør jagtes, som Birkerød da også gør fra start, hvor en stikning fra Madsen til Troels Cilius giver friløb, men afslutningen sidder lige på målmand Gram. 3 minutter efter modsat, udeholdet i front, da det kokser i Birkerøds midtforsvar, der ikke får losset bolden af h...... til, og i stedet giver chance og bold til Østgaard, som helt fri kan score et let mål.
Indledningsvis er Birkerød udmærket med i kampen, og spiller faktisk noget af det bedste i år, hvor Maillet spilles fri til afslutning over højrekanten, men skuddet stryger lige forbi det lange hjørne. Da den halve time er rundet, den ultimative chance, for Birkerød udligning, da Troels igen spilles alene fri mod målet, hvor chancen for et lob over den udfarende målmand Gram er til stede, i stedet vælges trækket uden om målmanden, der desværre bliver for langt, og fra yderpositionen, reddes afslutningen, inden den passerer målstregen. I stedet igen, 3 minutter efter modsat, et indlæg til Birkerød feltet, som målmand Gall er alene om at gribe, men ak, læderet tabes bagud, hvor en blank Østgaard kan score karrierens letteste mål. 0-2.
Hjemmeholdet gør en udmærket figur, hvis der ses bort fra halvlegens 2 forsvarskoks, hvorimod 2.halvleg på ingen måde overhovedet er nævneværdig. Ikke en eneste chance, er de 2 hold i stand til at producere, hvor alt for meget ender i tilfældigheder og losseri. Set over hele kampen var GVI holdet med mest boldkontakt, men hvor var det dog ineffektivt, det som topholdet foretog sig, hvilket selvfølgelig også skyldes en udmærket Birkerød defensiv, når der selvfølgelig igen fratrækkes de to kasser. Birkerød beholdt Henrik Lyngsø på bænken hele kampen, hvor en halv times kamptræning ellers kunne have gjort godt, for mål næsen. Søndag står den på langtur mod Odsherred, for anden gang i sæsonen, første opgør på de kanter endte 1-1, en gentagelse søndag, hvor der spilles på det mærkværdige tidspunkt af kl.15.00, kunne måske være meget nærliggende. BF - Birkerød fanklub.
DS pulje2: Onsdag 2.5-18 kl.18.15 på Birkerød stadion: Birkerød - GVI = 0-2 (0-2)
Kampen i tal: 0-1 Oliver Østgaard (5) / 0-2 Oliver Østgaard (38). Advarsler Birkerød: 0. Tilskuere: 175, hvor man kunne undre sig over, at en klub med lavbudget, undlader at tjene penge på 'entre.
BIRKERØD: Thomas Gall / Mathias Kokfelt - Thomas Høegh - Jesper Dybkjær - Alexander Frost Rasmussen / Alejandro Maillet (65.Rasmus Gasberg) - Jacob Østerby - Frederik Madsen (A) - Magnus Hejbøl Jensen / Frederik Heise (46.Alexander Hjulmand, debutant) - Troels Cilius Nielsen (80.Oscar Hartkopf).