Menu

Hasse Kuhn ny cheftræner for Herre senior 1.

image
06. november 2017 kl. 21:09

Det er en stor fornøjelse at præsentere Hasse Kuhn som ny cheftræner for vores Danmarksseriemandskab.

Siden det blev klart at Gamle og Tommy stoppede ved turneringens afslutning, har der været utrolig stor interesse om stillingen. Vi har modtaget rigtig mange henvendelser og har heldigvis haft mange kvalificerede at vælge imellem. Hasse blev valgt ud fra flere parametre. Bl.a. et rigtig stærkt cv. der tæller cheftrænerstillinger i Lyngby (Superliga) ,HIK (2. div) og senest Virum Sorgenfri. Men endnu vigtigere er Hasses tilgang til mandskabsbehandling, hans fokus på udvikling og ikke mindst en positiv og smittende tilgang til spillet og rollen som cheftræner.

Hasse udtaler om sin nye rolle:

Det har i mange år været en lille ønsketænkning at blive træner for Skjold Birkerød og da muligheden opstod var Birkerød og jeg ikke længe om at finde hinanden. 
Det bliver spændende at møde nye mennesker, udvikle Birkerøds 1. Senior i løbet af vinteren og integrere de unge i truppen og få holdet til at peake, når turneringen starter marts / april.
Mit store ønske er at få det bedste ud af den enkelte spillere og holdet udvikler sig i små step. En glad træner som smiler til livet”

Med et øget fokus på at udvikle vores egne 1. holds spillere, kommer vi fremover forhåbentlig til at se endnu flere af vores lokale drenge være i spil til 1. holds truppen, og med Hasse og assistent Martin Fischer, har vi et hamrende godt match til at opnå dette.

Vi vil inden længe bringe et længere interview det nye trænerteam Hasse og Martin.

Velkommen til jer begge, vi glæder os til fremtiden, og ser frem til at sætte endnu mere kog under vores motto:

Udvikling – Mål – Fællesskab – Mod

Luk