Menu

Herre S1, Danmarksserien 2018. Optakt og Trup-præsentation

image
19. marts 2018 kl. 13:28

Herre S1 2018

Efter en historisk kold vinteropstart er Herre S1 nu tæt på at skyde “foråret” i gang I Danmarksserien. Vi møder Roskilde KFUM på udebane nu på lørdag kl. 13.30.

Det nye trænerteam, Hasse Kuhn og Martin Fischer, har haft travlt med implementering af ny spillestil, samt skabelsen af nye spillemæssige relationer. Det har dog ikke være helt problemfrit, i det skader, sygdom og aflyste træningskampe har gjort det vanskeligt at holde et kontinuerligt højt niveau i træning og kamp. Dette har dog også resulteret i noget svingende resultater i testkampene, hvor det både er blevet til storsejre og nederlag. Intet af dette kan dog dække over den boblende optimisme i truppen, trænerteamet og alle i og omkring holdet.

Vi går ind til denne halvsæson med en historisk ung trup ( gnms. 21 år) og et potentiale der giver forhåbninger om en særdeles spændende fremtid når disse talentfulde unge herrer får endnu mere tid sammen. Samtidig har vi også den stærkeste lokalforankring vi har set de sidste mange mange år. Således har hele 75 % af truppen spillet ungdomsfodbold i Skjold Birkerød, eller bor i kommunen. Dette har været en vores klare målsætninger siden vi rykkede ud af 2 div i 2014, hvor den procentsats lå på 15-20%.

 

Nye og velkendte ansigter.

Vi har sagt farvel til flere rutinerede spillere fra start 11’eren, for at give plads unge (og en enkelt meget rutineret) sultne spillere.

Dem der har søgt nye græsgange er; Jonas Jakobsen (Greve), Joakim Dam (Ros. KFUM), Christian Schulze, (Hui), Jonas Jørgensen (HUI), Jonas Rasmussen(Herlev), Nikolaj Gjettermann (FA2000). Derudover har vi desværre måtte sige farvel til Frederik Weibel. Frederik kan ikke finde tiden til fodbolden pt, og har helliget sig sin civile karriere. Tak for denne gang til jer alle.

Vi er rigtig glade for at kunne sige velkommen til nye, og velkommen hjem til et par velkendte ansigter.

Ny på keeperposten er Thomas Gall. Thomas har tidligere spillet flere år i FCN, hvor det også blev til kampe på U18 landsholdet. Fra Virum kommer også Jacob Østerby, Jacob er en hårdtarbejdende midtbanespiller. Fra GVI kommer Mikkel Ketelsen, Mikkel begår sig ligeledes på den centrale midtbane, og har tidligere spillet i bl.a. FC Helsingør. Rasmus Gasberg er vores nye tekniker, som udover at have begået sig på futsallandsholdet, også har repræsenteret bl.a. Frederikssund og FC Helsingør. Sidste nye ansigt er Troels Cilius. Troels er fuldblodsangriber, og har senest scoret et hav af mål i U19 ligaen for Lyngby.

Fra U19 er vi rigtig stolte af at kunne byde velkommen til Frederik Heise. Frederik er i princippet stadig U19 spiller, men har udviklet sig eksplosivt, og har gennem benhårdt og dedikeret arbejde, spillet sig tæt på start 11’eren på S1 her i vinteropstarten.

Sidst men bestemt ikke mindst, er det en fornøjelse at byde velkommen hjem til to kendte ansigter i den gul/sorte trøje. Både Jesper Dybkjær og Henrik Lyngsø debuterede begge som seniorspillere i Skjold Birkerød. Begge har lige ledes spillet divisionskampe for klubben. Jesper har grundet studier og rejse, skruet lidt ned for fodbolden i en periode, men er nu klar til fodbold på et højere niveau igen.

Henrik Lyngsø Graham Olsen kræver ikke den helt store introduktion, idet alle der har fugt Skjold Birkerød siden starten af dette årtusind, ved at vi får en notorisk målscorer tilbage til barndomsklubben. Henrik har altid scoret mål, både i DS, 2. div og 1 div, og trods sin status som ældste mand i truppen, har han allerede bevist, at han stadig kan begå sig og gøre en forskel. Selvom lidt småskader formentlig gør vi at må vente et par runder før vi får Henrik at se igen, så er det dejligt at se ham tilbage i Gul/sort.

 

Årets første opgør om point, spilles som sagt nu på lørdag ude mod Roskilde KFUM. Vi skal sørge for at holde KFUM på afstand i bunden, og det kræver minimum det ene point. Vi skal som oprykkere først og fremmeste sikre os endnu en sæson i DS, og dette bliver som udgangspunktet ogs det overskyggende mål for foråret 2018.

Alle i og omkring Herre S1 glæder sig en til spændende halvsæson, og vi håber at se jer alle på lægterne til foråret kampe.

-

Rasmus Kaas - Elitechef

 

 

Truppen 2018

 

Thomas Gall – tidl. Virum

Magnus Høgh Petersen

Ovays Azizi

 

Mathias Kokfelt

Mickey Fagerlind Nielsen

Jesper Dybkjær – Retur 

Oliver Graham

Alexander Frost

Thomas Høegh

Frederik Bülow

Alexander Augustesen

Rasmus Garly Hansen

 

Mikkel Ketelsen – tidl. GVI

Jacob Østerby - tidl. Virum

Frederik Madsen

Tobias Lawætz Hansen

Magnus Hejbøl Jensen

Oscar Hartkopf

Frederik Heise - fra U19

Morten Rønne

Rasmus Von Bülow Gasberg – tidl. Stenløse

 

Alejandro P. Maillet

Jakob Sten Madsen

Henrik Lyngsø Graham Olsen - Retur 

Troels Cilius Nielsen - tidl. Lyngby

 

Luk