Herre S2 med flot indsats i træningsturnering

Herre S2 har i den seneste uge deltaget i en træningsturnering for klubber i og omkring KBH.
Det blev til hele 3 kampe på under en uge mod stærke modstandere. Det blev til en sikker 4-1 sejr over Gladsaxe Hero i den første kamp. En kamp der snildt kunne have endt med en større sejr, såfremt vi havde været lidt skarpere i feltet. 2. kamp var mod B 1903 fra rækken over os. Her stod vi over for en stærk modstander som pressede os i bund, på trods af det hårde pres var vi foran 3-1 midt i anden halvleg. Desværre endte opgøret med et 3-4 nederlag.
Vi formåede på baggrund af en bedre målscorer end konkurrenterne at kvalificere os til finalen. Modstanderen her var modstanderen KFUM BK fra Københavnsserien (to rækker over os). KFUM lagde ud med lyn og torden og var foran 4-0 ved pausen.Med lidt justeringer fra Lasse Lund Larsen i pausen og en enorm vilje, formåede de hårdt arbejdende Skjoldere at sikre straffesparksafgørelse ved at sikre i anden halvleg 4-4. Dette blev bl.a sikret pga. to flotte mål af Martin Skovsby og Magnus Hejbøl Desværre var KFUM lidt skarpere da det hele skulle afgøres på straffespark.
Alt i alt endte det med en meget flot turnering af Sebastian Ramsing (billedet) og resten af de spillere der har været i aktion den seneste uge.
Det tegner aldeles spændende for den kommende sæson, hvor vi forventer at skulle spille med om de sjove pladser.
Herre S2 starter sæsonen med et lokalopgør mod Allerød d. 22/8 på udebane.