Menu

Herre senior 1 tættere på sæsonmålet

image Tilbagevendte Oscar Hartkopf jagter bolden - med en opmærksom Christian Schulze i baggrunden
Birger Flannov
21. maj 2017 kl. 21:38

Her på siden er vi glade, når de gul/sorte favorittropper optræder på fremmede arenaer, for det har sæsonen igennem været ensbetydende med sejr. Lørdag spillede man sæsonens 10'ende udekamp, med formiddagsbold i Herlev, og for 9'ende gang, var der fuld gevinst, med en stensikker sejr på 2-0. Kun Farum, har formået at nedbryde Birkerøds udebane dominans, og netop disse flotte resultater langt hjemmefra, vil med stor sandsynlighed betyde, at sæsonmålet om oprykning, ganske givet får den lykkelige udgang, alle håber, og vel egentlig også forventer.

For 10'ende runde i træk, troner Birkerød, på tabellens øverste etage, og nu mangler kun 3 runder, inden det gode arbejde, trænere og spillere imellem, er gjort færdigt. Først 2 hjemmekampe, mod Glostrup og B.1973 Herlev, inden turen til Helsinge i sidste runde, forhåbentlig kun bliver af kosmetisk betydning. Før dette en hjemmekampkamp i DBU pokalen, allerede først kommende onsdag kl.19.00, hvor holdet møder et nedrykningstruet DS hold fra Herlufsholm, en kamp der sagtens kan vindes, hvis overskuddet og prioriteten er til det.

Lørdagens tidlige kamp, var med Birkerød som storfavorit, selv om hjemmeholdet, havde høstet en del point sammen, på det seneste. Frederiksborg amts avis udsendte, kunne ved opgørets start, berolige Birkerøds fans med, at han havde set Herlev 2 før, og at de kun holdt en time, og det skulle senere vise sig, at den gode journalist, da også fik nogenlunde ret i. På Herlev stadion, er der ilagt nyt kunstgræs, som man vist er meget stolte af på de kanter, men sikkert ikke de spillere som skal optræde på underlaget, for dem bliver det nemlig aldrig det samme, som en god græsbane. Kunst om vinteren, og græs om sommeren, tak.

Birkerød starter opgøret forventeligt med pres mod Herlev målet, hvor Dam indledningsvis, finder Weibel i midtfeltet, og allerede her i 3.minut brændte det på for hjemmeholdet. 4 minutter senere, er Herlev svineheldige, da Alexander fra venstrekanten, spiller Ibsen totalt fri i midtboksen, men afslutningen hamres på undersiden af overliggeren. Det havde hjulpet med et føringsmål her, for efterfølgende falder tempoet gradvist, og de folk der knap havde fået søvnen gnedet ud af øjnene, denne tidlige formiddag, var tæt på at døse hen igen.

Med Birkerød som spilstyrende, intensiveres presset mod Herlev målet omkring den halve time, hvor bolden i hjemmeholdets felt, er udsat for adskillige farligheder, hvor både Dam og anfører Mickey, er tæt på med afrettede skud lige forbi kassen. Også topscorer Weibel søger målet, med driblinger, som bringer ham fri, men som blokeres til hjørne, i afgørende afslutning. Straks efter hjørne fra Weibel, som Windekilde med hovedet stanger i mål, men kampens alt andet end overbevisende dommer, dømmer, i denne situation, dog et korrekt frispark mod målmanden, der jo som oftest er totalt fredet i sit lille felt.

Samme Herlev målmand, Jonas Rasmussen, var i øvrigt sit hold en værdifuld mand, med masser af gode aktioner, som holdt sit hold inde i kampen, lidt længere end nogle af Birkerøds fans brød sig om. I slutningen af halvlegen, et mindre bombardement, mod Herlev målet, hvor både Nis og Dam forsøger sig, med kvalificerede skud, men begge gange ligeså kvalificerede redninger fra keeperen. Ikke specielt prangende, i en 1.halvleg, hvor Herlev både er heldige og tilfredse, med pause stillingen 0-0.

Så skulle Birkerød ud at søge scoringer, mod et udmærket defensivt orienteret hjemmehold, som ville prise sig lykkelige, hvis 0-0 stillingen kunne holdes hjem. For offensivt, havde Herlev intet, som rækkens bedste forsvar, kunne blive skræmt af, og hvor arbejdsløse, målmand Nickys kluns, da også forblev rent og pænt, kampen igennem. Første farlige aktion, 10 minutter ind i 2.halvleg, da Nis og Dam, kombinerer fint på venstrekanten, med afgørende stikning til Weibel, som skruer sin afslutning lige over målhjørnet. Ellers ikke de store chancer til de gul/sorte, trods spilovertaget, før man når hen til kampens 73.minut, da linjedommeren har set en episode, hvor Herlevs anfører omkring feltet, har været for voldsom i sit skubberi, over for Schulze, hvilket medfører en straf på 10 minutters afsvaling, hvilket igen skulle vise sig at blive kampafgørende.

Frispark lige uden for feltet, et sted Weibel 2 gange tidligere har forsøgt sig, uden held, men hvor Alexander denne gang insisterer på tage afslutningen. Klogt træk, for med en perle af et følt venstrebens skud, smækkes kuglen, over muren, og op i trekanten, til i øvrigt Alexanders allerførste mål i gul/sort, i sin kamp nummer 16. En forløsende perle, som lettede blandt Birkerødderne på lægterne, som knap havde trommet færdigt, før Nis August Lundgaard, fyrer et drøn at et langskud af, som også piver ind i trekanten. 2-0, og forkæling til det publikum, som forventningsfulde havde stået tidligt op, for at se sit hold vinde.

Et kvarter før tid, et glædeligt gensyn med Oscar Hartkopf, som igen er i omdrejninger, og gjorde come back, efter efterårets grimme fodskade, og kommer ind og forvirrer Herlev forsvaret, og også er tæt på scoring i slutningen af kampen, da han i helt fri position, dog må se sit skud prelle af på målmanden. Lige inden, laver Nis sit eget show, med driblinger igennem Herlev forsvaret, inden afslutningen til sidst bliver en anelse for spids, og preller af på sidestolpen. Birkerød vinder overlegent 2-0, hvorefter de mest inkarnerede Birkerød fans, drog mod Allerød, for at se Birkerøds værste konkurrenter fra BSF tabe point. Missionen lykkedes, 2 tabte point til BSF, som gav Birkerød yderligere luft på toppen. BF - Birkerød fanklub.

SS pulje 1: Lørdag 20.5-17 kl.11.00 på Herlev stadion: Herlev 2 - Birkerød = 0-2 (0-0)

Kampfakta: 0-1 Alexander Augustesen (74) / 0-2 Nis August Lundgaard (76). Tilskuere:75.

BIRKERØD: Nicky Antonsen / Mark Blakø - Mads Windekilde - Mickey Fagerlind Nielsen (A) / Frederik Madsen (57.Christian Schulze) - Thomas Ibsen - Nis Lundgaard - Jonas Jørgensen - Alexander Augustesen / Joakim Dam (75.Oscar Hartkopf) - Frederik Weibel.

Luk