Hr Senior 2 og 3

Til daglig måske lidt skjult af DS holdet og de fremtrædende U hold, så er der på klubbens herre side hele 6 senior eller ældre hold! For senior 2 i serie 2 og senior 3 i serie 3 har begge hold haft en forrygende start på sæson 18/19. Begge hold således med maskimum point 9 efter de 3 første kampe. For senior 2 med så fin målscore, at holdet har lagt sigt i spidsen af rækken.
Serie 2 holdet nedlagde i weekenden senest nedrykkerne fra Taarbæk med hele 6-2, og i den kamp viste nogle af talenterne - allerede også med flere DS kampe på bagen - at de nu har lagt sig på fint niveau og vil presse sig på/ tilbage på DS holdet, Af de 14 spillere i Taarbæk kampen var der 5 1. års seniorer og to af dem udmærkede sig med henholdsvis 3 mål (Mads Bagger) og 2 mål (Emil Bech), Sidste Skjold mål et fint placeret langskud af Peter Rose Madsen. - Holdet trænes og ledes af Steffen Nørgaard som i vinter kom til klubben fra Virums senior 2.
Se stilling for Serie 2 her :
For senior 3 har træner Lasse Højmark vedholdent haft sit hold tæt på oprykningspladserne i flere år og måske det i år skal lykkes. Der har været fast stamme af spillere nu med 3-5 års seniorerfaring og i år tilkommet et kuld unge fra U19.2 og træningsindsatsen er imponerende taget i betragtning holdets rangering i klubben. Lasse Højmark er en af de trænere alle klubber sukker efter at ha i sin seniorafdeling og uden sådan nogen trænere vil et hold som vores senior 3 ikke kunne opbygge stabilitet og fastholdelse af spillere som måske ikke lige banker på til 1. holdet. Når det så er skrevet, så går der en 2-3 stykker rundt på det hold, som bestemt
kunne udfordre sine klubkammerater på senior 1, men bare ikke har det som prioritet for sin fodbold.
Se status for Serie 3 via dette link :