Interview med Hasse Kuhn

Cheftræner Hasse Kuhn fortæller om hvordan det nye trænerteam ser frem mod sæsonstart og trupstatus mv.
I er nu godt i gang forberedelserne til forårssæsonen. Kan du sætte lidt ord på din/jeres første tid i klubben, i forhold til forventninger og udbytte mv?
- ”Vi har nu været samlet i 3 uger og vejret har været med os. Vi har set 35 spillere an (U19, S1, samt S2) noget af en mundfuld. Uge 5-6-7 har vi været ramt af influenza og ski i udlandet, men det er jo samme vilkår for alle DS klubber. Vi har sagt farvel til 7 spillere, som normalt har spillet fast på S1, så et nyt hold fyldt med Birkerøddrenge er under opsejling”.
Den endelige trup til foråret kampe er ved at tage form. Vil du sætte ord på truppen som helhed og evt. fremhæve et par navne der er værd at holde et ekstra øje på?
”Ingen nævnt, ingen glemt. En trup fyldt gåpåmod og smil på læberne. Dygtige på bolden, men til tider lidt for flinke overfor hinanden (det gælder jo om at vinde)”
Vi har haft mange unge med i opstarten, hvordan ser du på at vi står med en meget ung trup (gennemsnit 21,5 år)
”Ja en ung trup, 25 spillere er klar til at slås om pladserne, skønt med ungdommens friskhed og ønske om at blive bedre under kamp og træning. Mange Birkerød-drenge som udstråler fodboldglæde”
Hvad har du og resten af teamet omkring S1 primært fokus på her i opstarten?
”Vi har haft gode vilkår (tak Rene og Buller) så vi har primært trænet med bold. Løb er ikke vores kop te. En masse øvelser med pasningspil, samt intervalspil på store områder. Fischer og jeg har et ønske om en god træningskultur samt et super sammenhold på, og udenfor banen.”
Hvilket spillemæssigt udtryk skal publikum forvente at se fra herre s1 i det kommende halvår?
”Uha uha - vi vil meget gerne være boldbesiddelse og spille glad fodbold. 3 point er vigtigt!
Hvad er succeskriteriet for holdet i det kommende halvår?
”Vi skal udvikle den enkelte samt holdet. Vi skal spille DS fodbold efter sommerferien. Vi vil også meget gerne komme tættere på S2, U19, kvindeholdet og selvfølgelig publikum - En stor familie vil være skønt!”
Andet du vil tilføje `?
”Fed klub med dygtige folk omkring os (Kaas og Jens Viggo) tak for en god velkomst