Menu

Skjold Birkerød søger holdleder til Herre-eliteafd.

image
17. juli 2017 kl. 11:25

Det kræves ingen forudgående erfaring for at være holdleder – du skal bare have en energisk og serviceminded indstilling, være mødestabil og have lyst til at deltage aktivt i og omkring et omklædningsrum med ambitiøse fodboldspillere og trænere.

Opgaver & om dig:

Opgaverne er mange, men blandt dem er i samarbejde med øvrige holdledere, at sørge for at tøjvask, bolde, spillertøj, overtrækstrøjer, kegler/toppe er klar til holdet på en kampdag både hjemme og ude.

Indkøb af frugt, drikke til spillerne i forbindelse med hjemmekampe.

Udover det praktiske, forventer vi du er gæstfri, har en udtalt ordenssans, har højt humør, og ikke er bange for at komme med input til spillere, trænere og øvrige ledere.

Som nævnt tidligere kræves der ingen forudgående erfaring, men blot en lyst til at være en del af et ambitiøst, spændende og humørfyldt miljø. Om du er 20, 40 eller 70 år gør ingen forskel, så længe du er fodboldinteresseret og kan lide miljøet i og omkring et omklædningsrum.

Vi forestiller os at du kan være på stadion et par timer i løbet af ugen i forbindelse med en træning, samt være med til kamp i weekenden hjemme el ude.

Du modtager godtgørelse samt tøjpakke og en masse nye venner!

 

Vi ser frem til at høre fra dig.

Kontakt Elitechef Rasmus Kaas på Tlf. 2253 4560 eller hrelite@skjold-fodbold.dk

Luk