Menu

Videre i pokalen - og afbrudt kamp mod Roskilde KFUM

image Jesper Dybkjær var uheldig med selvmål som ingen betydning får - her mod Odsherred
Birger Flannov
29. maj 2018 kl. 17:22

Tirsdag trådte team Birkerød ind i DBU pokalen, med kamp mod Værebro på skovbrynet skole i Bagsværd. VB 1968 fra serie 1, mod Birkerød fra DS, skulle på forhånd gøre Birkerød holdet til favoritter, men i disse begyndende runder af pokal turneringen, ses mange opsigtsvækkende resultater, alt efter i hvilken forfatning holdene stiller til kamp. I Birkerøds tilfælde, havde man heldigvis valgt at stille i stærk formation, hvilket resulterede i en 3-1 sejr, og på den led var forskellen mellem holdene, til at få øje på.

Birkerød starter kampen på det ujævne underlag, som lyn og torden, og efter 5 minutters spil, bringer Thomas Høegh, med sit første mål i gul/sort, sit hold i front, med et dunder af et langskudsmål. Det var stor dominans af Birkerød i indledningen af kampen, hvor frontløber Heise, blev fodret med lækkerier, oftest fra en velspillende Høegh, som enten blev klaret af VB målmanden, eller hvor der blev tøvet for meget inden afslutningerne.

Den gode Heise, fik dog pludselig hul på målbylden, med 2 scoringer inden for 5 minutter, og så var den kamp afgjort. Først med en god stik bold, som giver frit løb mod målet, medsikker scoring til følge, og dernæst, da en flink modspiller, vælger at spille bolden tilbage mod eget mål, som en kvik Heise opsnapper, og 3-0 til banens bedste hold. Det var ellers ikke mere, end godt en måned siden, at Værebro mandskabet, var blevet belønnet med en check på 50.000.- kr., som værende bedste serie hold, i 17-18 udgaven af DBU pokalen, en anerkendelse, som blev overrakt i forbindelse med pokalfinalen, mellem Brøndby og Silkeborg, men i denne udgave, var det hurtigt farvel og tak, mod et klart bedre mandskab.

Birkerød fører 3-0 ved pause, hvor træner Kuhn formaner sine spillere til ro, hvor det ikke er vigtigt at vinde 8-0, men hvor vigtigheden hedder bare at vinde. Det ses i 2.halvleg, som bliver mere jævnbyrdig, men også hvor Birkerød, som holdet i meget bedre form, hele tiden har kontrol over tingene. På Værebro mandskabet, ses en god gammel bekendt, nemlig Ercan Demirbas, som huserede i den gul/sorte dragt tilbage i 2.division sæsonen 2011-12, med 19 kampe og 8 mål. Denne dag kommer han også på scoringstavlen, med reducering til 1-3, men tættere tillader udeholdet ikke sine modstandere at komme, og Birkerød er klar til ny pokalkamp, denne gang mod sjællandsserie holdet Ringsted, en kamp som spilles, onsdag den 6.juni i Ringsted. BF - Birkerød fanklub.

Matchfacts: 0-1 Thomas Høegh (5) / 0-2 Frederik Heise (25) / 0-3 Frederik Heise (29) / 1-3 Ercan Demirbas (52).

BIRKERØD: Magnus Høgh Petersen / Alexander Frost Rasmussen - Mickey Fagerlind Nielsen(A) - Jesper Dybkjær - Alexander Augustesen / Rasmus Gasberg - Jacob Østerby - Frederik Madsen - Magnus Hejbøl / Thomas Høegh - Frederik Heise. Indskiftet fra bænk: Mathias Kokfelt - Henrik Lyngsø Graham Olsen - Rasmus Garly.

 

Lørdagen efter var der igen alvorlig turneringsfodbold på programmet, da hjemmeholdet fra Birkerød, tog imod nedrykningstruede Roskilde KFUM. En kamp som blev en af de kortere af slagsen, med kun 41 minutters effektiv fodbold. Vejr prognoserne havde lovet spredt lyn og torden, over hele sjælland, men hvor og hvornår tingene indtræf, turde selv den mest garvede meteorolog ikke spå om. Da det begyndte at buldre over Birkerød og omegn, i slutningen af 1.halvleg, valgte dommer Frederik Lysemose Hoffmann, at indstille løjerne, til sikring for spillernes ve og vel, hvis nu vejrguderne skulle gå hen og blive mere hidsige.

Med spillerne traskende i omklædningsrummet, kommer regnen og tordenvejret også mere markant, uden det bliver alarmerende voldsomt. Efter længere tids overvejelser, vælger hoveddommeren, at aflyse opgøret, på et tidspunkt, hvor det ellers igen begynder at lysne vejrmæssigt, men efter det grimme Richter uheld i 2009, er forsigtigheden nu om dage nærmest bleven ekstrem, hvor man dog sagtens forstår dommerne, som sidder med hele hoved ansvaret i sidste ende.

Ved aflysningen af opgøret, førte Roskilde KFUM opgøret men 2-0, på 2 klokkeklare selvmål, af Fagerlind og Dybkjær. Begge efter samme koncept, med Roskilde indlæg fra venstrekanten, og uheldige clearing skæverter i eget målnet, til stor forbløffelse for en prisgivet Gall i Birkerød målet. Inden da havde Birkerød indledningsvis, testet Roskilde målet med et Hejbøl langskud, helt oppe i krogen, som målmand Lyster flot plukker ned, og sidenhen en mega chance til Troels Cilius, da Østerby spiller ham blank i midtfeltet, men afslutningen, ak.

Roskilde havde også indledningsvis sine chancer, den største, da den tidligere Birkerød spiller Joakim Dam, spilles fri i venstrekanten af feltet, men målmand Gall er på plads på den flade afslutning. Som halvlegen skrider frem, er det udeholdet, som med den største motivation, vil tingene mest, og selvfølgelig i sidste ende er holdet, som ærgrer sig mest over aflysningen af opgøret. Som reglerne ser ud, skal der spilles et helt nyt opgør, hvornår er endnu uvist, men en gave til Birkerød, som får chancen for at revanche sig selv. BF - Birkerød fanklub.  

Luk