Flot, Fantastisk indsats af vores Kvinder ved DM i Futsal

Sølv vandt de. Man plejer at sige at man taber sølvmedaljerne, men her var det så flot en præstation, at det må betegnes som at vinde Sølv.
Kvinderne var blevet suverænt nr. 1 deres kvalifikation, så derfor spillede de søndag d. 11. marts Final-4 DM i Futsal i Maribo hallerne. I semifinalen mødte de Lyseng, som spiller i 1. division Vest. Det blev en meget lige kamp, hvor holdet var bagud 4-3 5 min før tid, men med vilje og fight vandt de 5-4. Holdet var klar til Finalen. Fortuna Hjørring – det bedste, sammen med Brøndby, hold i Danmark pt – ventede dem. Man kunne frygte det værste, men alle måtte sande det modsatte. Fortuna var dygtige og man var godt klar over at det var et klassehold, men hvad gjorde Skjold Birkerøds kvinder de steppede bare op og i store dele af kampen spillede de lige op med Fortuna. De kom bagud midt i 1. halvleg 1-0, men inden pausen fik De reduceret til 1-1. I 2. halvleg kunne man godt se at kræfterne var ved at slippe op og kampen endte da også 3-1 til Fortuna. Stor ros til holdet og træner Ibrahim var der fra DBU repræsentanter, som men at holdet virkelig forstod Futsal spillet. En spænende og meget seværdig kamp og kvinderne fik deres fortjente SØLV medaljer