Menu

Skjold Birkerød starter op i 1. division

image
Lars Stilling Netteberg
06. august 2017 kl. 21:07

Efter 1 års fravær i 1. division er Skjold Birkerød atter tilbage i divisionen. 1 år er gået hvor holder er gået ubesejret igennem turnering og endte som suverænt tophold i kvindeserien. Nu gælder det atter 1. division.

I sommer pausen har Skjold Birkerød sagt farvel til flere spillere, men omvendt er der komme nye spillere til. Dels er der kommet tilgang fra 4 unge spillere, en ny målmand fra Herlufsholm, høj og stærk forsvarsspiller og så 2 rutinerede spillere som har haft en pause pga barsel. Specielt er Josephine Dige kommet tilbage – hun var en der producerede mange mål sidst hun spillede for holdet.

Cheftræner Ibrahim El-Faour har været nødt til at gentænke holdet, spillestil og mål for sæsonen: "Det er klart at når etablerede og rutinerede kræfter forlader klubben, skal der tænkes nyt og flere spillere skal spilles ind på holdet. Vi skal overveje spillestil og ambitioner for den kommende sæson". Ibrahim fortsætter: "Vi har dels fået en bredere trup, dels en god kombination af ungt og rutineret spillermateriale. Jeg er optimist og hvis alle giver den en skalle så har vi en lys fremtid foran os".

Pigerne har trænet hårdt og koncenteret i optakten til den kommende sæson og det har budt på kampe mod landets stærkeste ungdoms piger, mod U17 drenge for at styrke fysikken samt alternativ træning på sand med mere for at styrke konditionen og forebygge skader i opstarts fasen.

Holdet lægger ud mod B93, som ligesom Birkerød rykkede op i 1. division denne sommer, d. 12. august kl. 15.30 på Østerbro Stadion.

Luk